Læringstyper

Læringstyper

Man kan tale om læring på mange måder, og læringsteorien har mange forskellige typologier(læringstyper) beskrevet. Jeg mener, at basal læringsforståelse bør bygge på tilegnelsesprocessens beskaffenhed og dermed hvordan læringsresultatet tilvejebringes.
Tilegnelses- og samspilsprocesserne kan aldrig indpasses i en fælles typologi. Den eksisterer simpelthen ikke – og dermed har læringsteoretikerne heller ikke en fælles forståelse for deres udviklingsarbejde med læring og læringsprincipper.

Udgangspunktet for tilegnelses typologi er, at det der læres, nødvendigvis må indgå i en eller anden form for struktur eller organisation i hjernen. Disse organisationsformer betegnes typisk mentale eller kognitive skemaer eller blandt hjerneforskere benævnes de spor/engrammer. Læringen består således i, at nye impulser forbindes med resultaterne af tidligere læring. Dette gør læringen individuel. Sammenhængen mellem de eksisterende skemaer og de nye impulser kan etableres på fire forskellige måder, der hermed udgør typologiens fire læringstyper.

Ved kumulativ læring har individet ikke noget eksisterende skema, som nye impulser kan knyttes til. Der er ingen relevant sammenhæng og derfor må et nyt skema oprettes. Læringsresultatet bliver dermed isoleret. Denne type læring er typisk forekommende i de første leveår og ses kun sjældent hos voksne.

Assimilativ læring er den mest almindelige læringstype og typisk den mest anvendte i dagligdagen. Nye impulser knytter sig til allerede eksisterende skemaer, og dermed bliver læringen tilføjet skemaet. Læringsresultatet genkaldes oftest uden problemer.

Akkomodativ læring er en mere krævende læringstype, som vi kan betjene os af i situationer, hvor det nye, vi kommer ud for, ikke umiddelbart passer sammen med et allerede udviklet skema. Vi kan så nedbryde og rekonstruere større eller mindre dele af et eksisterende skema, således at den nye påvirkning kan indpasses. Læringen bliver dermed overskridende, den nedbryder eksisterende strukturer.(refleksion)
Akkomodativ læring medfører ofte større indsigt eller forståelse.

Transformativ læring foretager ændringer i selve organisationen af skemaer, dvs. at vi laver en samtidig rekonstruktion af flere skemaer og deres indbyrdes forbindelser. Typiske eksempler på transformativ læring er omskoling og personlighedsudvikling.

Den sidste form for strukturer, der er af fundamental betydning for læringen, er læringsbarrierer. Der findes mindst tre forskellige former for læringsbarrierer. Det er fejllæring, læringsforsvar og ambivalens.

Fejllæring forekommer typisk, når der indholdsmæssigt læres noget, som er helt eller delvist forkert. Det kan være almindelige misforståelser eller fejl og mangler i de indholdsmæssige forudsætninger. Den vigtigste form for læringsbarriere er ifølge Illeris - læringsforsvaret. Læringsforsvaret relaterer sig til læringens drivkraftdimension og har funktion som hverdagsbevidsthed. Den tredje form er ambivalens, dvs. den dobbelthed, man typisk kan føle i en række sammenhænge, hvor man godt ved, at man har behov for at lære nyt, men samtidig ikke orker læringsopgaven. Sluttelig skal nævnes læringsmodstand, der overvejende relaterer sig til læringens samspilsdimension. Læringsmodstand opstår typisk i situationer, når en tilsigtet eller mulig læring opleves som uacceptabel og i strid med holdninger eller indsigter, som man finder væsentlige.

Basal Læringsteori

Læringsteori

Læring defineres af Illeris (2007 s.12) som enhver proces, der hos levende organismer fører til en varig kapacitetsændring, og som ikke kun skyldes glemsel, biologisk modning eller aldring.

Selve læringsstrukturen omkring en levende organisme, eksempelvis et nyfødt barn består af 4 hovedområder, der alle har relationer og betydning for læringens opståen.

De fire hovedområder er læringsforståelsen grundlag, læringens indre og læringens ydre betingelser, samt læringens anvendelse.

Læringsforståelsens grundlag består af videns - og forståelsesområder, som ligger til grund for dannelsen af en sammenhængende forståelse. Det er bl.a. psykologiske, biologiske og samfundsmæssige forhold, som enhver form for læring indgår i.

Selve læringen eller læringsdelen består af læringens processer og dimensioner, af forskellige læringstyper og læringsbarrierer, som er centrale elementer i læringsforståelsen.

Hertil kommer de indre og ydre læringsbetingelser, der medvirker i læringen og læringens anvendelse og anvendelsesmuligheder.

Den mest grundlæggende forståelse i forbindelse med læring er, at der altid er tale om to meget forskellige processer, som begge skal være aktive, for at læringen kan finde sted. De to processer vil oftest foregå samtidigt og integreret, så de opleves som værende et samlet forløb.

Den ene proces er selve samspillet mellem individ og det sociale samt de materielle omgivelser. Kriterierne for denne proces er oftest af historisk, geografisk eller samfundsmæssig karakter.
Den anden proces er den interne bearbejdelse og tilegnelse af impulserne fra samspillet, der finder sted hos den enkelte og forbinder de nye impulser med resultaterne af tidligere læring og dermed danner selve læringens produkt. Læringsresultatet er en sammenkædning af de nye impulser med den allerede udviklede viden eller forståelse – og dermed bliver læring et personligt produkt.